Tilbage

Ammevejledning

I Danmark planlægger flertallet af kommende mødre at amme, det er dog langt fra de fleste der fuldammer de første 6 måneder som ellers er Sundhedsstyrelsens anbefaling. Det kan der være mange grunde til, særligt når man ser på hele perioden. Der er dog mange der stopper eller delvist stopper amningen tidligt i forløbet grundet smerter, ubehag eller manglende vægtøgning hos barnet. Der er ofte en forklaring på problemet og dermed også en løsning.

Dårlig sutteteknik kan være forårsage smerter hos mor og dårlig mælkeoverførsel og dermed ringe vægtøgning hos barnet. Der kan være flere grunde til at barnet ikke sutter optimalt; en hård fødsel kan f.eks. gøre at barnet de første dage hurtigt bliver træt ved brystet.

Ammeproblemer påvirker hele familien, det kan være utroligt stressende for begge forældre at barnet ikke tager på, mor kan have voldsomme smerter, og barnet kan enten være utrøstelig eller sløv pga. sult. Ofte kan problemerne løses med vejledning i positionering af barnet ved brystet og diverse tiltag for at øge mælkeproduktionen. Der er dog tilfælde der kræver yderligere behandling, dette kunne f.eks. være ved stramt tungebånd hvor barnet skal henvises til øre-næse-hals læge.

Min erfaring er desuden at kiropraktisk behandling kan afhjælpe nogle typer ammeproblemer, særligt sammen med vejledning i positionering. Spædbørn med mange spændinger kan have svært ved at ligge helt ind til brystet og kan derfor have svært ved at amme optimalt.

Kontakt

41 10 02 44

Kiropraktor Sine Jønsson
Det Sunde Hus
Søren Frichs Vej 68
8230 Åbyhøj


Privatlivspolitik

Patientsikkerhed


Find klinikken

Du finder os i Det Sunde Hus, som ligger i Åbyhøj lidt uden for Århus.

Parkeringsmuligheder

Der findes gratis parkering i gården. Der er mulighed for parkering af barnevogne under halvtaget til højre for indgangen.
Bus nummer 12, som går fra Park Allé ved Århus Hovebanegård, holder lige udenfor klinikken ved stoppet "Chr. Winthers vej".